Spisebordet er oftest samlingspunktet for alle de hyggelige stunder i hjemmet - uanset om det er familie, venner eller noget helt andet. Det er her, vi samles til middag, fester og over en kop kaffe. Derfor synes vi også, at spiseområdet skal afspejle din personlighed.
En af de mest effektive måder er at blande forskellige stole omkring bordet. Det skaber et anderledes personligt udtryk og giver spisestuen mere liv og karakter. Hvis du forestiller dig et robust spisebord med kombinationen af polstrede og bløde spisebordsstole - det lyder ret lækkert ikke?
Det kan være en kombination af et plankebord med minimalistiske metal stole og træstole. Så får du både dynamikken i samme materiale, men bryder også udseendet med en metal stol.
Hvis du synes det bliver for meget, kan du starte med kun at blande farver og ikke både farver og materialer - så får du stadig en anderledes og hyggelig atmosfære med lidt mere spil.
Sådan blander du stole omkring spisebordet
Vælg en rød tråd : Selvom du skal have stole som er forskellige, er det en god idé at finde et fælles træk. Det kan være farve, materiale eller en bestemt stil - så sørger du for at det hele hænger sammen og der er fortsat en rød tråd.
Placér stolene strategisk: Hvis du har en blanding af markante og diskrete stole anbefaler vi, at du sætter de mest markante stole for enden af bordet - og de diskrete modeller kan fylde siderne.
Tænk på komforten: Selvom du vil blande stolene, skal du huske komforten. Flot design er vigtigt, men det er komforten også. Sørg for, at alle stolene er behagelige.
Du skal tænke på at det er det samme som at sammensætte et outfit - det handler om at finde den perfekte balance mellem stil og personlighed. Du skal derfor ikke være bange for at eksperimentere og lege med de forskellige udtryk.
Din spisestue skal nok blive mere indbydende og unik - så længe det afspejler din personlighed.
Læs også vores andre artikler om typer af spisebordsstole:
Er du i tvivl om hvilke spisebordsstole du skal vælge?
Læs vores blogindlæg “Bedste spisebordsstole - 15 flotte stole til dit hjem ”, hvor vi guider dig i valg af de bedste spisebordsstole.
Er du helt tom for inspiration til din spisestue?
Læs vores blogindlæg “Spisestue indretning: Find inspiration til din spisestue ” og få en masse inspiration til din nye indretning af spisestue, spisebordsstole og spisebord.
Skab personlighed i hjemmet
Dit hjem er en forlængelse af dig selv og din familie - og spiseområdet er selvfølgelig ingen undtagelse. Det er dit hjem og det skal derfor også afspejle sig i din personlighed. Der er ikke noget mere hyggeligt end at træde ind i et hjem, hvor der er tænkt over de små detaljer - og at detaljerne afspejler sig i personerne som bor der.
Ved at vælge forskellige stole omkring spisebordet kan du skabe en stil, der afspejler din stil, kreativitet og måske også din historie. Hver stol kan nemlig fortælle sin egen lille historie - måske har du arvet en stol fra et kært familiemedlem? Det kan være en klassisk træstol, en farverig stol eller en moderne spisebordsstol fra Hofstra & Wagner.
Det er kombinationen af disse stole, der giver dit hjem personlighed, sjæl og karakter. Når gæsterne træder ind i din spisestue, vil de straks kunne mærke at du har øje for detaljerne.
Blanding af stole kan samtidig afspejle din livsstil. Er du farveglad? Glad for former? Eller måske er du bare til det helt neutrale med lidt forskel på nuancer. Uanset hvad, så er der ingen faste regler - det handler om, at du får skabt et rum, hvor du føler dig hjemme.
En anden fordel ved at blande stole er fleksibiliteten i det. Har du en stor familie? Eller har du tit samlet hele flokken af venner til middag? Ved at have forskellige stole kan du nemt tilpasse siddepladserne til enhver lejlighed.
Hvis du er mere til det neutrale, kan du lege med kontrasterne i spisestuen - som også er en fantastisk måde at skabe personlighed i hjemmet. Kontrasterne kan komme ved eksempelvis at kombinere en moderne metal stol med en gammel stol - det kan give et spændende udtryk og tilføjer noget dybde i rummet.
Du kan også starte i det små. Tilføj små detaljer som puder eller hynder i forskellige materialer og farver, for at gøre stolene endnu mere indbydende. Det giver ikke kun komfort, men det er en god mulighed for at ændre udtrykket i rummet, hvis du får lyst til noget nyt - og endnu ikke helt har mod på, at skifte alle stolene ud til nogle forskellige modeller.