Runde gulvtæpper
Runde gulvtæpper er en elegant og enkel måde at tilføje varme, personlighed og skabe balance i indretningen. Blot formen er med til at give et dekorativt udtryk. De runde tæpper giver en anden stemning og virker mere unikke end de firkantede tæpper. Den organiske runde form på denne type gulvtæppe kan bløde skarpe, lige linjer op og skabe en anden dynamik i rummet. Dynamikken mellem runde former og lige linjer skaber et spændende udtryk og spil i indretningen.
Kom indenfor
Velkommen i vores showroom
Vi vil gerne invitere dig indenfor, hvor du kan opleve vores møbler i virkeligheden.
Se materialerne, mærk kvaliteten og få en fornemmelse af størrelser og farver. Vi står klar til at hjælpe og svare på dine spørgsmål, du kan finde den løsning, der passer bedst til dit hjem.
Hos os finder du runde gulvtæpper der passer både til stuen, kontoret, de små kroge i hjemmet og til udendørs brug. I stuen kan tæppet være med til at afgrænse og samle sofaarrangementet med sofa, bord og lænestol. På kontoret kan det være med til at skabe en hyggelige atmosfære og gøre arbejdsområdet mere inspirerende, mens det i de små kroge kan være med til at fremhæve læsehjørnet eller entreen.
Runde gulvtæpper fås i mange størrelse, farver og materialer, så du nemt kan finde lige præcis dét tæppe, der passer til din stil og behov.
Find det perfekte runde gulvtæpper til stuen
Når du skal finde dit nye runde gulvtæppe til stuen, handler det om at finde den perfekte balance mellem størrelse, materiale og stil.
Runde gulvtæpper kommer i mange forskellige materialer og sammensætninger. Skal det være ekstra blødt og hyggeligt skal du vælge et gulvtæppe der er lavet med lange luv, som giver en varm og luksuriøs stemning. Foretrækker du et mere praktisk tæppe kan en kortere luv eller fladvævet kvalitet være et godt valg, da det er nemt at vedligeholde.
Stil og farve på tæppet spiller også en betydelig rolle i forhold til udtrykket i rummet. Neutrale farver er med til at skabe ro i rummet, hvorimod et tæppe i farver skaber blikfang og spræl til rummet. Uanset om din indretning er moderne, klassisk eller inspireret af nordisk minimalisme, kan de rette runde gulvtæpper til stuen være med til at binde hele indretningen sammen og skabe en varm, indbydende atmosfære.
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
Valget af størrelsen er afgørende, når du skal finde det rette runde gulvtæppe. Den rigtige diameter kan være forskellen på, om tæppet føles som en naturlig del af indretningen.
Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt både i størrelsen på rummet, men også hvor tæppet skal ligge. Skal der være plads til både sofa, bord og lænestol er det vigtigt at tæppet ikke er for småt, for så kommer opstillingen til at se kompakt ud. De større tæpper passer derfor bedst til stuen, hvor de kan samle sofagruppen og skabe en tydelig zone i rummet. Under et rundt spisebord og spisebordsstole er det også ideelt at vælge et stort, rundt gulvtæppe, så stolene også kan nå at være på tæppet.
Mellemstørrelses tæppe er gode til de mindre opholdsrum. I soveværelset er det også dejligt med et gulvtæppe, så fødderne lander på noget blødt som det første om morgenen når man træder ud af sengen.
De små runde tæpper er gode til de helt små rum eller den lille entré, hvor du gerne vil tilføje et fint ekstra element til indretningen.
Det er en rigtig god idé at måle op, inden du vælger hvilket tæppe du skal bestille.
Runde tæpper til udendørs brug
Udendørs tæpper bliver mere og mere populære. Når solen og sommeren er over os, opholder man sig ofte mere udenfor end indenfor. Med et rundt udendørs tæppe kan du gøre terrassen til den perfekte udendørsstue.
Et rundt udendørstæppe er en virkelig fin tilføjelse til dine loungemøbler. Tæppet gør også, at du kan hoppe ud af skoene uden at få beskidte fødder. Samtidig er det med til at skabe en mere hjemlig og indbydende stemning, så terrassen eller altanen føles som en naturlig forlængelse af boligen. De bløde former er med til at bryde de hårde linjer fra fliser og træterrasser.
Vores runde udendørstæpper er fremstillet i slidstærke og vejrbestandige materialer, der både kan tåle sol, fugt og skiftende temperaturer. Tæpperne er nemme at vedligeholde og kan hurtigt friskes op med en let rengøring, så de holder sig pæne sæson efter sæson
FAQ
Kan man bruge runde gulvtæpper til stuen?
Ja, du kan sagtens bruge runde tæpper til stuen. Runde tæpper i stuen kan være et rigtig fint valg i forhold til firkantede tæpper, da de skaber en anden stemning og dynamik i rummet.
Hvad er den mest populære størrelse af runde gulvtæpper?
Når det kommer til runde gulvtæpper, er der ikke én størrelse, der er bedre eller mere populær end andre. Det handler først og fremmest om at finde den rette størrelser, der bidrager med lige præcis dét udtryk og funktion som du ønsker.
Hvordan rengøre man et gulvtæppe?
Til almindeligt vedligehold skal du blot støvsuge tæppet. Husk at støvsuge i luven retning, så tæppet holder sig pænt. Kommer der en plet på tæppet kan du rense det med en skumrens. En gang om året eller efter behov kan du med fordel rense hele tæppet – enten med en tæpperenser eller sende det til en professionel tæppe- og møbelrenser.
Hvilket materiale er bedst til et rundt tæppe?
Der findes mange materialer, der egner sig godt til tæpper. Både natur- og kunstmaterialer egner sig rigtig fint til tæpper.
Hvorfor vælge et rundt tæppe fremfor et firkantet?
De runde tæpper skaber et mere organisk udtryk til stuen i forhold til de firkantede. Dette gør, at de mere lige og skarpe linjer bliver brudt.
