Gå til indhold
Gratis fragt ved køb over 1499 kr
Hurtig levering fra eget lager
Personlig rådgivning & kundeservice
E-mærket webshop
Gratis fragt ved køb over 1499 kr
Hurtig levering fra eget lager
Personlig rådgivning & kundeservice
E-mærket webshop
Gratis fragt ved køb over 1499 kr
Hurtig levering fra eget lager
Personlig rådgivning & kundeservice
E-mærket webshop
Hofstra & Wagner ApSHofstra & Wagner ApS
Rensning af sofa: Guide til forskellige materialer

Rensning af sofa: Guide til forskellige materialer

Hvordan renser man sin sofa? Sofaen  er ofte centrum i hjemmet, hvor den bliver udsat for daglig brug og med tiden vil samle snavs og pletter. Vi har alle prøvet at nyde et lækkert måltid i sofaen og pludselig komme til at spilde på sofaen - og straks gå i panik over, hvordan man får rengjort sofaen hurtigst muligt.


Den korrekte rengøring er afgørende for at bevare sofaens udseende og forlænge dens levetid. Men bare rolig, vi er her for at hjælpe dig med at opnå det mest optimale resultat.


Du kan nemlig sagtens selv rense din sofa, så den holder sig pæn i mange år. Vi har samlet et par generelle tips om rensning af din sofa nedenfor og tips og tricks afhængig af hvilket materiale din sofa er lavet i.

Rens af sofa

Hvordan renser man en sofa?

Vi starter med nogle generelle tips til vedligeholdelse og rens af din sofa:

  • En støvsugning kan gøre under underværker! Vi anbefaler, at du jævnligt giver sofaen en tur med støvsugeren, når du alligevel har den fremme. På den måde sikrer du, at der ikke er skidt og snavs, som sætter sig dybt i stoffet. Med en støvsugning kan du nemt fjerne hår, skidt og snavs på sofaen.


  • Brug en hård, opvredet klud til at tørre sofaen af. Er uheldet ude med en plet, er det vigtigt, at du hurtigt får brugt en hård, opvredet klud til at fjerne det værste, inden det får lov at trække ned i stoffet. Har du en overfladebehandlet lædersofa, kan du bruge en opvredet klud uden problemer. Hvis du har en stofsofa, bør pletten behandles med tekstilrens.


  • En anden anbefaling er at give sofaen en imprægnering inden man tager sofaen i brug, så man beskytter den overfor skidt og snavs. Imprægneringen skaber en beskyttende barriere og vil ligeledes forlænge levetiden på din sofa. Alt efter brug af sofaen, anbefaler vi, at du imprægnerer din sofa hvert halve år for at opnå optimal beskyttelse.


Når du støvsuger eller bruger en klud på din sofa, bør du undgå at være for hård ved din sofa. Uanset hvilket materiale din sofa er lavet af, er det bedst at være forsigtig for at undgå slid på overfladen. Når du støvsuger sofaen, anbefaler vi, at du bruger et mundstykke til din støvsuger for at undgå at lave mærker i møblerne.


Når du først går i panik over der er opstået en plet på sofaen, kan du få lyst til at bruge meget vand - men det skal du passe på med, da det kan have den modsatte effekt på pletten. Brug derfor forsigtigt lidt vand over flere omgange for at sikre, at du ikke tværer pletten ud, så det ikke ender med at blive værre end først. 

Rengøring af sofaen baseret på materialet

Alt afhængig af materiale på sofaen, er der forskellige metoder til rengøringen. 

Rensning af stofsofa

Til at starte med er det altid en god idé at læse sofaens plejeanvisninger, da nogle materialer kan kræve forskellige rengøringsmetoder. Du kan med fordel prøve at rense sofaen på et skjult område, inden du begynder at rense hele sofaen.


Vi anbefaler, at du blander et par dråber opvaskemiddel uden farve med varmt vand i en skål. Brug en blød svamp til forsigtigt at påføre opblandingen på det område, hvor uheldet har været ude. Aftør efter med en mikrofiberklud for at fjerne overskydende sæbe, så det ikke trænger helt ned i stoffet.

Rensning af lædersofa

De fleste lædermøbler er nemme at rense. De fleste lædermøbler kan rengøres ved at støve dem af og fjerne pletter med en hårdt opvredet klud. Det gode ved lædersofaer er, at de kan holde i rigtig mange år, hvis man vedligeholder dem korrekt.


Almindelig rengøring anbefales det at blande opvaskemiddel uden farve og vand. Start forsigtigt et lille sted på sofaen, for at se hvordan sofaen tager imod - inden du begynder at rense hele sofaen. Det er vigtigt, at du ikke bruger stærke rengøringsmidler, da de kan beskadige og tørre læderet ud.

Rensning af veloursofa

Når man skal rense en veloursofa, skal du være mere skånsom, da velour kan være et mere sart materiale sammenlignet med almindeligt stof.

Fremgangsmåden minder meget om rensning af stofsofa - men inden du begynder at bruge vand på sofaen, kan du bruge en blød børste til at børste så meget skidt væk fra sofaen, inden du begynder at rense den.


Til løst skidt og snavs, kan du bruge en støvsuger med et blødt børstehoved, så du ikke kommer til at lave mærken i velouren. Hvis du kommer til at lave mærker i velouren, kan du også bruge en børste til at rette det ud.


Efter støvsugningen eller den bløde børste, skal du bruge samme fremgangsmåde som ovenstående med varmt vand og opvaskemiddel uden farve.


Det er vigtigt, at du lader sofaen lufttørre helt, inden du bruger den igen. 

Hvordan fjerner man pletter fra sofaen?

Der kan opstå forskellige pletter fra sofaen, som kræver forskellige metoder afhængig af typen af plet og materialet på sofaen. Vi har samlet forskellige typer af pletter, der kan opstå på sofaen, og hvordan du renser dem.


Kaffeplet på sofaen:

Bland en opløsning af 1 teskefuld opvaskemiddel, 1 teskefuld hvid eddike og 2 kopper varmt vand. Sørg for at det er godt blandet sammen, så det er klar til brug.


Når det er blandet godt sammen, kan du bruge en klud til at duppe forsigtigt på pletten. Efterfølgende kan du bruge en anden klud dyppet i rent vand til at tørre området.


Rødvin på sofaen:

Weekenden banker på, du får et godt glas vin i sofaen og alt er godt - lige indtil du opdager, at der er kommet en plet rødvin på din sofa. Panikken opstår og du forsøger desperat at få fjernet pletten med et viskestykke - lyder det bekendt og hvad skal du gøre?


Inden du går i panik er det vigtigt, at du ikke forsøger at tvære det ud, da det kun vil gøre pletten større og sværere at få væk. Du skal først forsøge at suge så meget af pletten op med køkkenrulle. Det gode ved køkkenrulle er, at det har en god sugeevne og kan derfor få så meget af pletten op hurtigt.


Når det værste er væk, kan du bruge kartoffelmel til at absorbere væsken, før det trænger helt ned i sofaen. Det fungerer bedst jo længere tid det får lov til at sidde på rødvinspletten.


Husk altid på, at du ikke må gnide for meget på pletten på sofaen, da du risikerer at pletten blot kommer på en større overflade. 

Få hjælp til at rense din sofa fra Hofstra & Wagner

Hos Hofstra & Wagner anbefaler vi, at du imprægnerer med Guardian Imprægnering din sofa før du tager den i brug. Hvis uheldet er ude, er du meget velkommen til at kontakte os for at få den bedste vejledning til at rense din sofa.


Vi har mulighed for at vejlede dig efter bedste evne, så du får fat i de rigtige produkter til at rense din sofa. Leder du efter andre produkter til pleje af dine møbler, så kan du se vores udvalg af møbelpleje  her.


Kontakt os lige her, vi er altid klar til en snak om møbler uanset om det er sofaborde , spiseborde , spisebordsstole  eller andre møbler! 

Kurv 0

Din kurv er tom

Begynd at shoppe