Skab dit helt eget perfekte hyggehjørne , hvor der er plads til at få slappet af i den travle hverdag. Et hyggehjørne handler om at skabe et hjørne, hvor du kan slappe af og nyde roen, så vi har samlet nogle tips til at skabe et hyggehjørne i dit hjem.
Hvad skal du bruge dit hyggehjørne til?
Først og fremmest skal du tænke over, hvor i dit hjem du ønsker at skabe dit helt eget hyggehjørne. Et hyggehjørne væk fra hverdagens stress og jag. Oftest ser vi, at man laver en hyggekrog i stuen, da det giver nogle flere muligheder sammenlignet med soveværelset eller et andet rum.
Du kan med fordel vælge et hjørne i et rum, hvor du har et naturligt lysindfald, eller foran pejsen for ekstra varme og hygge. Belysning er vigtigt, når det kommer til en hyggekrog, for at gøre det mere indbydende.
Hyggehjørnet kan bruges til flere til såsom at strikke, læse eller til en god film - det er kun fantasien der sætter grænser.
Vi anbefaler, at du holder indretningen minimalistisk, så det ikke ender med at blive et rodehjørne, som man ikke får brugt. Det kommer selvfølgelig også an på, hvad du vil bruge hjørnet til, da det også har indflydelse på dit valg af møbler og den generelle stemning, du ønsker at skabe.
Vælg de rette møbler til dit hyggehjørne
Komfortable møbler er nøgleordet til at få skabt det perfekte hyggehjørne - så hvilke møbler skal du vælge? Vi anbefaler, at du vælger bløde og behagelige møbler til dit hyggehjørne, såsom en lænestol og en puf hvor du kan læne dig tilbage og smide benene op og nyde en god bog eller film i stilhed.
Har du mere plads i dit hjørne, vil du kunne indrette med en lækker 2personers sofa for at have et større hyggehjørne, hvor mulighederne er større - måske du ender med at få et lille middagslur i dit hyggehjørne?
Skab den helt rette stemning med boligtilbehør
Det er oftest de små detaljer, der gør det ekstra hyggeligt, så du kan med fordel pynte dit hjørne med flot boligtilbehør. Tilføj puder, tæpper og plaider for ekstra komfort og hygge, så du kan få lige præcis den stemning, du ønsker.
Boligtilbehøret er med til at sætte prikken over i’et med den perfekte stemning, så du får en hyggelig atmosfære i dit hyggehjørne i stuen. Du kan samtidig tilføje dit personlige touch ved at inkludere personlige elementer. Det kan være billeder af familie og venner, så du kan mindes de gode stunder, mens du slapper af.
Belysning til hyggehjørnet
Belysningen er vigtig for at skabe en hyggelig stemning. Du kan med fordel bruge små bordlamper for at skabe en hyggelig stemning til hyggehjørnet. Du skal undgå for skarpt, koldt lys, da det kan være med til at forstyrre den afslappende stemning.
Vores bordlamper har oftest flere forskellige lysstyrker - så alt efter dit behov, kan du vælge hvor lidt eller hvor meget lys du ønsker.
Gulvtæpper eller tæpper
Gulvtæpper eller tæpper og plaider til hyggehjørnet er en god tilføjelse til et hyggehjørne i stuen, da det kan tilføje varme, komfort og samtidig skabe en ekstra hyggelig atmosfære. Hvilket tæppe du skal vælge, afhænger selvfølgelig af hvor stort dit hyggehjørne er. Har du et lille hyggehjørne, kan du med fordel vælge et mindre rundt tæppe, som kan være under din lænestol, som er med til at skabe tekstur til rummet.
Har du et større hyggehjørne i stuen, kan du tilføje et stort gulvtæppe under en 2personers sofa for at definere og adskille dit hyggehjørne fra resten af stuen.
Få naturen ind i dit hyggehjørne
Tilføj planter til dit hyggehjørne for at skabe en fornemmelse af naturen. Det kan være alt fra hængende planter, gulvplanter eller noget helt andet - det er kun fantasien der sætter grænser for at bringe naturen ind i dit hyggehjørne. Hvis det er muligt, kan du placerer dit hyggehjørne nær et vindue, hvis du har udsigt til naturen. Når man kan se direkte ud i naturen, hjælper det oftest med at skabe en følelse af ro og fordybelse.
Hvis du ikke vil tænke på at vande dine planter og sørge for at holde dem i live, kan du med fordel vælge kunstige planter, hvor du stadig får en følelse af naturen i dit hyggehjørne.
Farver og afgrænsning af dit hyggehjørne
Hvilken farve du bruger, spiller en afgørende rolle i at skabe stemning og atmosfære i hyggehjørnet. Når du vælger farver, skal du overveje, hvordan farverne harmonerer med resten af rummet. Du kan samtidig overveje, om hyggehjørnet skal afgrænses fra resten af rummet. Det er selvfølgelig ikke en nødvendighed, men det kan være en god metode til at definere hvor hyggehjørnet er henne.
Samlet set er der mange muligheder når det kommer til indretning af et hyggehjørne. Det vigtigste er at skabe et rum, hvor du føler dig godt tilpas og kan slappe af.
Har du spørgsmål eller lignende, er du meget velkommen til at kontakte os på hej@hofstrawagner.dk eller besøge os i vores showroom i Aarup på Fyn.